søndag den 9. december 2012

Uge 2: 28 september

UHHHHHH GYS.. Vi havde vores første kakkelak i nat!!!!!!! :( Jeg skulle på toilettet og lige da jeg tændte lys i gangen så jeg dens kæmpe skygge!! Fy for pokker hvor var den bare både stor og ulækker!! Det er vi bestemt IKKE fan af.. Jeg er måske lidt mere bange end Mads, men han er heller ikke fan for det ham der måtte hoppe efter den og på den :) Men de er hurtige de bæster, så Mads fik løbet nogle gange rundt i gangen :) Meen fik den da til sidst, så da vores hjerter bankede normalt igen kunne vi ligge os til at sove videre :)

I dag var vores første dag i skole! :)

Vi skulle møde kl. 9 og ankom på skolen god tid i forvejen. Det er der ikke rigtigt nogle spaniere der gør åbenbart, de fleste troppede op 2 min inden timen og 10 inde i timen.. Vores første fag var: fonetik og fonologi. Fint fag og lærer, selvom hun intet anede om os, eller om at vi skulle være på hendes hold!
Næste fag var: Historien om det engelske sprog, hvilket er med samme lærer, og igen var hun ikke forberedt på at vi skulle være der. Hun forklarede os, at det ikke er sikkert vi kan blive på holdet da alle de spanske elever har førsteret og at Erasmus-studerende så må tage de hold der ikke er fyldt op (selvom det måske slet ikke er et fag vi må tage for vores skole i Danmark).. :/ Vi må indrømme vi er lidt spændt på om de andre lærer ved vi kommer og om vi må blive :)

Timerne varer hver 90 min. og er uden nogle pauser, hvilket var lidt mærkeligt for os der er vandt til pauser i timerne og mellem timerne, men det findes der ikke her.. Så er lidt i tvivl om hvornår spaniere går på toilettet og spiser mad :)

Men alt i alt en god skoledag, og vi håber selvfølgelig at vi må blive på holdet :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar